Piercing - Tungepiercing - Piercingsmykker

mandag den 24. oktober 2011

Hvor gammel skal man være for at få en tungepiercing?

Et spørgsmål som rigtig, rigtig, ja faktisk utroligt mange har, er hvor gammel man skal være for at måtte få lavet en tungepiercing. Det vil du i denne artikel finde svaret på og måske det vil chokere dig. Det forholder sig sådan at der i Danmark ikke er nogen piercing lovgivning i skrivende stund (2011). Regeringen har længe sagt at der snart kommer en, men pt. er der absolut INGEN regler. Dvs. at alle kan få lavet en tungepiercing, helt uden bøde til hverken dig selv eller til den piercer som laver piercingen. Men hvad betyder det så for Mette der er 14 og vil gerne have lavet en tungepiercing? Faktisk så betyder det at hun vil kunne gå til enhver piercer og få lavet en tungepiercing, helt ifølge loven. Men her er det så at Mette bør passe lidt på. For når man vælger en piercer, så bør man selvfølgelig vælge en professionel piercer - Det er trods alt tungen man skal til at prikke et stort hul i og man vil jo helst ikke komme til at læspe resten af livet. Blandt de fleste professionelle piercere i Danmark er der en intern regel om at man ikke piercer på personer under 15 år - Uden forældrenes tilladelse. Det betyder at Mette enten skal have sin mor/far/værge med ned i studiet, en underskift med eller have sin mor/far/værge til at ringe og bestille tiden og sige god for det. Det er dog forskelligt fra piercer til piercer om de godtager en underskrift, telefonopkald eller de kræver at mor/far/værge kommer med ned i studiet. Men hvis du er over 15 og gerne vil have lavet en tungepiercing, så står det dig altså frit for. Du behøver ingen godkendelse fra dine forældre/værge, men kan blot bestille en tid og komme i gang. Vær dig opmærksom på at spørge ind til om pierceren har en aldersgrænse inden du bestiller tid. For har han/hun ingen, så kunne noget jo tyde på at det er en meget uprofessionel piercer du er ved at opsøge og at du bør gå til en anden. Men når alt kommer til alt, så bør du nok spørge din forældre om lov inden du får den lavet - Og selvom du er over 15. For det ville jo være ærgerligt at skulle pille den ud igen, bare pga. at de siger nej efterfølgende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar